Projektøkonomi

PROJEKTØKONOMI

Projektøkonomi beskæftiger sig med regnskabsmæssige og økonomiske opgaver inden for tilskudsfinansieret virksomhed (FIK) og indtægtsdækket virksomhed (IV) på Aalborg Universitet. Opgaverne vedrører samtlige af et projekts faser dvs. opstart, gennemførelse og afslutning. Kontoret yder endvidere rådgivning og vejledning inden for området, til universitetets institutter og afdelinger, f.eks. i forbindelse med projektbudgettering i ansøgningsfasen, projektoprettelse, styringsmetoder og tidsregistrering, opstilling af projektregnskab samt gældende regelsæt på området – både eksterne og interne.

Kontoret forestår – i samarbejde med Regnskabschefen – godkendelse af regnskaber, hvor der kræves en autoriseret underskrift af AAU.

Projektøkonomi´s primære opgaver er:

  • Projektoprettelser og projektlukninger
  • Gennemgang og kontrol af regnskabsaflæggelser
  • Controlling på projekter

I den centrale regnskabsmæssige administration af tilskudsmidler ligger endvidere en række afledte aktiviteter såsom placering af indbetalinger af tilskudsmidler på projekternes beholdningskonto, administration af EURO konti, returnering af ikke forbrugte midler m.m. Kontoret varetager systemteknisk ansvar i forhold til tidsregistreringssystemet og øvrige projektstyringssystemer i ØSS, samt opgaver omkring udvikling og vedligehold af QV rapporter i relation til projektadministration.

COVID-19 og forskningsprojekter

Vi har lavet en guide, der hjælper dig til hvordan du forholder dig og din projektleder, hvis dit forskningsprojekt er berørt af COVID-19. 

Tanken bag guiden er at hjælpe jer med at vurdere, om der er behov for at tage kontakt til bevillingsgiver vedrørende evt. forsinkelser eller bortfald af aktiviteter, som skyldes COVID-19. Guiden giver jer også retningslinjer for, hvordan de enkelte typer bevillingsgivere skal kontaktes.

Guiden er udarbejdet af Kontraktenheden og Projektøkonomi, og vi står naturligvis til rådighed, hvis der opstår udfordringer.

 

BeslutningsGuide 

 

Vær i øvrigt opmærksom på, at nogle af de større bevillingsgivere har udmeldt midlertidige retningslinjer og lempelse af krav ifm. fx. ansøgning om forlængelse, så husk at orientere jer på bevillingsgivers hjemmeside og hos projektleder.

COVID-19 Updates siden hos F&P finder I information og links til udmeldinger fra bevillingsgivere i relation til projektansøgninger og projektdrift berørt af COVID-19.