Regnskabsinstruks
Regnskabsinstruksen indeholder en beskrivelse af, hvorledes Aalborg Universitet har tilrettelagt sine regnskabsopgaver, herunder oplysninger om ansvars- og kompetencefordelingen samt de regelsæt, der skal overholdes af medarbejderne i forbindelse med økonomiske dispositioner og udførelse af regnskabsopgaver. Disse regelsæt skal sikre en forsvarlig forvaltning af udgifter, indtægter, aktiver og passiver.
Forretningsgange og interne kontroller fastlægges i regnskabsinstruksen under hensyntagen til væsentlighed og risiko.
Regnskabsinstruksen tilstilles de medarbejdere ved Aalborg Universitet, der varetager opgaver, der er omfattet af reglerne i instruksen.
Revideret d. 31. januar 2012

