Procesoptimering, besparelser og effektivisering med LEAN i indkøbsarbejdet · 21. september 2011

 

Økonomiafdelingen har udarbejdet et forslag til ekstra besparelser på indkøbsområdet på AAU, der kan indgå i handlingsplanen for administrative effektiviseringer.
 
Ved at yde en ekstra indsats på indkøbsområdet og tilføre ekstra ressourcer til ØA/Indkøb vil det være muligt at opnå en del besparelser på indkøbsaftaler, indkøbskontrakter m.m. Udgangspunktet for at opnå besparelserne er et oplæg fra PwC, ”Udvikling og udnyttelse af indkøbsservice på AAU”, samt Rigsrevisionens anbefalinger til omallokering af indkøbsressourcerne. I store træk vil der blive gennemført analyser af AAU-leverandører med det formål at identificere indkøbsområder, der ikke er dækket af indkøbsaftaler eller indkøbskontrakter.


En foreløbig grov analyse estimerer, at omkring 100 mio. kr. i indkøb på AAU i 2010 ikke var dækket af indkøbsaftaler eller indkøbskontrakter. Ved at konkurrenceudsætte dele af disse 100 mio. kr., få indkøbene over på SKI-aftaler eller på anden måde lovliggøre indkøbene vil der kunne opnås betydelige besparelser i løbet af de næste par år. 
 

Projektet blev præsenteret og drøftet på administrationens ledergruppemøde den 15. september 2011 og er nu indstillet til godkendelse i direktionen. 

Gå til nyhedslisten