Nyt om Rejse- og Udlægssystemet (RUS) · 9. maj 2011
50 %-momsafløftning på hotelovernatninger i Danmark
Momslovens §42, stk. 2 er blevet ændret pr. 1. januar 2011, hvilket betyder, at AAU i forbindelse med tjenesterejser må løfte 50 % af momsen på hotelovernatninger i Danmark.
Dette bevirker, at du (som enten rejsende eller godkender) skal være opmærksom på at benytte den korrekte omkostningstype i RUS, når du opretter et hoteludlæg ved overnatning i Danmark for 2011, nemlig ”Hotel ½ moms”.
Hvis du imidlertid stadig har overnatninger fra år 2010, som du mangler at få afregnet, skal du benytte den gamle omkostningstype ”Hotel”.
Husk i øvrigt at få afregnet dine rejseafregninger senest 7 dage efter hjemkomst (jvf. Instruks til rejse- og udlægssystem (RUS))
Vær opmærksom på de nye omkostningssteder i RUS
AAU’s kontoplan er blevet omlagt pr. 1. januar 2011. Alle godkendere bør derfor være ekstra opmærksomme på, at rejseafregninger og udlægsrapporter oprettet i 2010 samt fra januar til medio marts 2011 er konteret på de rigtige omkostningssteder i RUS.
De gældende omkostningssteder kan findes i AAU’s kontoplan.
Afsluttes en rejseafregning/udlægsrapport påført et lukket omkostningssted, skaber det unødvendigt meget støj i bogføringen af disse, da der manuelt skal ændres ved hver forkert rejseafregning/udlægsrapport. Dette gør sig gældende ved enhver postering i ØSS, så vær også opmærksom herpå på andre bogføringsmæssige områder.
Hvis du som godkender er i tvivl om dit omkostningssted, er du velkommen til at kontakte dit økonomicenter.
RUS er blevet opdateret
Den 13. april 2011 blev RUS opdateret, hvilket har betydet en række systemmæssige forbedringer til gavn for brugerne - læs mere om det her.
