Controlling af eksternt finansierede projekter · 19. september 2011

 

Der har i de seneste år været et kraftigt stigende fokus på universitetets økonomistyring, og som en naturlig udløber heraf også på økonomirapporteringen omkring de eksternt finansierede projekter. Derfor får Projektøkonomi i fremtiden en mere proaktiv rolle, idet hele projektporteføljen fremover vil blive gennemgået med henblik på at sikre, at projektregnskaberne er retvisende – og dermed også de projekter, der finansieres af private bevillingsgivere.


Gennemgangen bliver på stikprøvebasis, og selve controllingopgaverne på de eksternt finansierede projekter er inddelt i 3 hovedtyper: 1) Opfølgning på aktive projekter, 2) Opfølgning på inaktive projekter og 3) Opfølgning på tidstro og korrekte registreringer – herunder også lønregistreringer.


Controllingen vil delvist blive foretaget i ØA og delvist på institutterne/i afdelingerne, og ØA vil henvende sig til de første institutter herom allerede inden for kort tid.
 

Gå til nyhedslisten