Digitale lønsedler

Da Økonomistyrelsen (Finansministeriet) har besluttet at afskaffe de nuværende papirlønsedler og indføre digitale lønsedler med virkning fra november 2005, betyder det, at alle medarbejdere ved AAU som hovedregel ikke længere vil modtage lønsedler på papir, men i stedet vil modtage deres lønseddel digitalt i e-Boks.

AAU's overgang til digitale lønsedler blev drøftet på direktionsmødet d. 24.10.2005, hvor det blev besluttet at påbegynde overgangen til digitale lønsedler med virkning fra 1.1.2006.

Overgangen til digitale lønsedler vil ske gradvist for de enkelte medarbejdergrupper ved AAU. Det betyder, at nogle medarbejdere i en periode både vil modtage en papirlønseddel og en elektronisk lønseddel i e-Boks.

Inden de enkelte medarbejdergrupper overgår til kun at modtage deres lønseddel digitalt, vil den enkelte medarbejder få tilsendt et brev, hvor der informeres om overgangen. Brevet vil ligeledes indeholde information om, hvad den enkelte medarbejder skal gøre for at få adgang til e-Boks, herunder hvor medarbejderen kan få yderligere information, hjælp og vejledning.

Nedenfor kan du finde yderligere oplysninger om e-Boks og tidsplanen for de enkelte medarbejdergruppers overgang til digitale lønsedler.

Hvad er e-Boks?

Spørgsmål vedr. digitale lønsedler kan rettes til: digitalloenseddel@adm.aau.dk

 

Se eksempel på lønseddel med tilhørende forklaring her