Beskatning af personalegoder på Aalborg Universitet

Der kan være mange forhold omkring skat, som man skal forholde sig til som ansat medarbejder på AAU, men også som medarbejder, der behandler forskellige disponeringer, fakturaer, udlæg mv. kan man have spørgsmål til div. skatteforhold.

Skattespørgsmål der vedrører dit ansættelsesforhold

Skattespørgsmål der vedrører dit ansættelsesforhold, skal du typisk rette til Lønkontoret.

Skattespørgsmål der vedrører din selvangivelse mv., kan AAU ikke rådgive dig om, hvorfor du skal kontakte din SKAT afdeling i den kommune du hører til.

Andre skattespørgsmål

Herudover kan der opstå forskellige forhold, som kan have en skattemæssig relation. Der kan være forhold om skattepligt og indberetnings-/ oplysningspligt.

Eksempler på sådanne forhold kan være:

  • Gaver
  • Tøj
  • Præmier til konkurrencer
  • Afholdelse af udgifter for medarbejdere
  • Diverse tolkninger på områder, der ikke er lønrelaterede
  • Nærmere undersøgelser, måske ekspert vurdering

I disse tilfælde er det, Hovedbogholder Jan W. Beck, Økonomiafdelingen, lokal 9529, der skal kontaktes.

Endvidere kan der søges oplysninger omkring skattemæssige forhold mv. på PwC's portal for personalegoder.

PWC’s portal for personalegoder er et generelt opslagsværk for alle, men vi skal dog samtidig gøre opmærksom på, at der er emner i denne folder, som AAU som statsinstitution ikke kan benytte sig af, eksempelvis:

  • Sundhedsforsikringer
  • Firmabil
  • Lystbåd

http://www.pwc.dk/da/personalegoder/index.jhtml

Beskatning af multimedier

På siden http://www.okonomi.aau.dk/lon/beskatning+af+fri+telefon/ kan du læse nærmere omkring beskatning af multimedier.

Endvidere kan du også på PwC's portal for personalegoder finde information om beskatning af fri telefoni.